Køkkenassistent

Nayme Mehmed Halibryam

Nayme er mester smileren over alle og spreder glæde på kontorerne hver dag, fra hun møder ind om morgenen til hun slutter dagen af med en daglig serveringsrunde af sunde smoothies.  Hun er altid i aktivitet – typisk omkring chef de la cuisine Sander, hvor hun assisterer på alverdens tænkelige måder. Når Nayme er i sving, kan man være sikker på at der er styr på køkkensagerne og det er altid dejligt at slå vejen forbi køkkenet og opleve både den humørfyldte duo og deres forplejning af os alle.

Nayme er født og vokset i Bulgarien, og hendes pædagogiske varme tilgang stammer fra hendes virke som folkeskolelærer i hjemlandet. Naymes mand flyttede til Danmark i arbejdsøjemed for nogle år siden, og blev så glad for det, at Nayme valgte at følge med. Sammen har de datteren Melisa og nu har familien slået rødder i Kokkedal.

I weekenden hygger de med vennerne og går lange ture i naturen. Når muligheden byder sig, rejser de gerne en tur til Bulgarien og Tyrkiet og besøger forældre og familie.
Naymes motto er ”Når du er sund, har du alt. Glem ikke at smile”.

Saglikliysan her seye sahipsin gulumsemeyi unutma.